Eichhornia crassipes (Vandhyacint) fra  


 vnr. 500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NYT om vandhyacinter  

Vandhyacinter er en tropisk flydeplante med luftfyldte stængler forneden.
De udvikler et stort frit hængende rodsystem som har mange gode egenskaber i vandbassinet.
Bedste  egenskab er at den renser vandet for alger og andre urenheder. Roden er indrettet som et slags filter. Urenheder bliver bundet i rodsystemet. Rødderne bliver mørke og dør, men der bliver hele tiden dannet nye rødder. En anden god egenskab er at de gror bedst i næringsrigt vand, de optager det nitrat som bliver udskilt fra fiskenes afføring, og det er helt perfekt for et havebassin.

Jeg får mange forespørgsler om egenskaberne hos de vandhyacinter vi selv producerer, og har derfor gjort nogle forsøg:

I. I et mosehul på ca. 500 m2, hvor vandet var meget dårligt og urent, og hvor der var ca. 10 vildænder fra naturens side, prøvede jeg at sætte 2-300 stk vandhyacinter ud. Ænderne var meget hårde ved hyacinterne, de åd dem simpelthen, de var jo sultne. Så begyndte jeg at fodre ænderne med korn, satte yderligere 300 stk hyacinter ud. Ænderne valgte kornet, og hyacinterne begyndte at vokse og arbejde, og ca. 3 uger senere var vandet i mosen fuldstændigt rent, og der var ydermere masser af dyreliv, bl.a. dafnier. Super flot! Jeg lod min oplevelse gå videre til andre der havde samme problem, og de oplevede det samme efter ca. 3 uger.

II. Jeg har solgt vandhyacinter til folk der havde en zinkbalje med urent vand på deres terrasse. De satte 4-5 stk ud i baljerne. 14 dage efter var vandet rent.

III. Jeg har lavet flere forsøg med vandhyacinter. Min konklusion på alt dette er, at vandhyacinter er den bedste af alle flydeplanter til at rense vandet, foruden at den er meget dekorativ. Den giver skygge til fiskene, og faren for angreb af f.eks. fiskehejren minimeres.
Vandet i bassinet skal helst være ca. 15o. Er man heldig med sommeren, kan de blomstre i august-september. Når frosten sætter ind, skal de fjernes fra bassinet, da de ikke tåler nattefrost.

 Drejer det sig om store mængder, har vi altid et godt tilbud her i gartneriet. Yderligere oplysninger på tlf. 20431467.